På udstillingen følges FCI’s samt DKK’s udstillingsregler. Udstillerne er forpligtet til at følge disse. De eneste racer, der kan udstilles, er de racer, der er foreløbigt eller endeligt anerkendt af FCI, samt racer, der er nationalt anerkendt i Danmark og stambogsføres af Dansk Kennel Klub. I sidstnævnte tilfælde skal racerne fremgå af et specielt afsnit i udstillingskataloget under benævnelsen ”racer, der ikke er anerkendt af FCI”. Alle hunde skal være registreret i en kennelorganisation, der er anerkendt af FCI. Alle hunde udstilles for anmelderens egen risiko og regning. Arrangøren er ikke ansvarlig for skader, som forvoldes af hunde eller udstillere. DKK gør desuden opmærksom på, at racerne Tosa og Pit Bull ifølge dansk lovgivning er forbudt i Danmark og dermed ikke kan deltage.
|